Professionel datajonglør – det er gejsten, der driver værket

Stinna DataJuggler Jonglerer

Jeg brænder for linket mellem data og mennesker, og jeg kan især godt lide at arbejde med produktion, lager og logistisk. Her føler jeg virkelig, at min praktiske erfaring med lager- og logistikoptimering og min viden som ingeniør går op i en højere enhed. 

Mit professionelle mål er kort sagt at gøre produktions- og logistikvirksomheder datadrevne og mere effektive. Jeg koder dataintegrationer og hjælper med visualisering og analyse. Derudover har jeg fokus på forandringsledelse, hvor jeg er med til at sikre, at nye systemer bliver forankret og processerne planlægges hensigtsmæssigt. 

Jeg hjælper med hele datarejsen, og det vigtigste for mig er at skabe rammerne for, at virksomheder bliver i stand til at træffe bedre beslutninger baseret på data.

DataJuggler tatovering

Og lad os så få de tørre facts på plads:

  • Min officielle titel er: Data Scientist & Business Intelligence Specialist.
  • Jeg er uddannet diplomingeniør i Global Management & Manufacturing og civilingeniør i Transport og Logistik med speciale i matematisk og statistisk optimering og programmering.
  • I 2008-2009 læste jeg 1 semester i Industrial Management på Christelijke Hogeschool Windesheim i Holland.
  • Udover min tid som procesudvikler i en supply chain-organisation har jeg bl.a. tilbragt 3 år som data scientist i finansverdenen, hvor jeg arbejdede med formuepleje.
  • Pr. december 2021 er jeg Microsoft Certified i Azure Data Fundamentals.

Mere nysgerrig på mit CV? Du er meget velkommen til at tage et kig på min LinkedIn-profil.

Microsoft certificering